Tid til forsømmelse...

Jeg har simpelthen været alt for dårlig til at få lagt noget ind på bloggen de sidste par dage. Men der har været så meget. Dagene har været fyldt ud med kraftige (pluk?-)veer og en masse andet. Der er blevet gjort hovedrent i køkkenet - OK køleskabet mangler endnu, men dér skal jeg først lige ha samlet lidt ekstra motivation -, plantet pelargonier og andet skønt i haven, vasket tøj i lange baner ( jeg fatter simpelthen ikke hvor al det tøj kommer fra!!!) og sidst men ikke mindst VENTET...

Den søde ventetid er ikke længere så sød. Man er ved at blive tosset i hovedet, for man vil jo helst ha det overstået med det samme. Både fordi det er hårdt for kroppen at være højgravid, men bestemt osse fordi, at man glæder sig at lære den lille ny at kende. Jeg er SÅ spændt på hvad ungerne siger til den bette. Valentin blir sandsynligvis jaloux. Han er lidt af en "Mor-Dreng". Men han snakker jo gladeligt til maven og siger "Baby!" så overraskelsen blir nok stor, når han opdager, at der rent faktisk VAR en baby derinde... *fnis*

Nå, men når jeg nu ikke selv kan ta mig sammen til det store kreative orgie (har i øvrigt selv kreeret en babyhue - billeder følger senere - den havde jeg næsten helt glemt), så er det jo godt, at Mormor kan:

Billedet øverst til højre forestiller min kusines skønne datter i hendes outfit (som min mor hjalp hende med at sy) til sidste skoledag i går.  Bukserne og nederdelen er til min datter som elsker blå og pink og "Emilblusen" er til Valentin. Dén er jeg godt nok forelsket i. Den stakkels knægt kommer jo ikke til at gå i andet hele sommeren.... ;0)

Tak Mormor!!

Tid til forsømmelse...

Jeg har simpelthen været alt for dårlig til at få lagt noget ind på bloggen de sidste par dage. Men der har været så meget. Dagene har været fyldt ud med kraftige (pluk?-)veer og en masse andet. Der er blevet gjort hovedrent i køkkenet - OK køleskabet mangler endnu, men dér skal jeg først lige ha samlet lidt ekstra motivation -, plantet pelargonier og andet skønt i haven, vasket tøj i lange baner ( jeg fatter simpelthen ikke hvor al det tøj kommer fra!!!) og sidst men ikke mindst VENTET...

Den søde ventetid er ikke længere så sød. Man er ved at blive tosset i hovedet, for man vil jo helst ha det overstået med det samme. Både fordi det er hårdt for kroppen at være højgravid, men bestemt osse fordi, at man glæder sig at lære den lille ny at kende. Jeg er SÅ spændt på hvad ungerne siger til den bette. Valentin blir sandsynligvis jaloux. Han er lidt af en "Mor-Dreng". Men han snakker jo gladeligt til maven og siger "Baby!" så overraskelsen blir nok stor, når han opdager, at der rent faktisk VAR en baby derinde... *fnis*

Nå, men når jeg nu ikke selv kan ta mig sammen til det store kreative orgie (har i øvrigt selv kreeret en babyhue - billeder følger senere - den havde jeg næsten helt glemt), så er det jo godt, at Mormor kan:

Billedet øverst til højre forestiller min kusines skønne datter i hendes outfit (som min mor hjalp hende med at sy) til sidste skoledag i går.  Bukserne og nederdelen er til min datter som elsker blå og pink og "Emilblusen" er til Valentin. Dén er jeg godt nok forelsket i. Den stakkels knægt kommer jo ikke til at gå i andet hele sommeren.... ;0)

Tak Mormor!!

Så gjorde hun det igen...

hende mormor.

Med en fluks håndevendig flikkede hun lige endnu et par bukser sammen til Valentin. Lavet af en skjorte indkøbt i Aldi for 20 kroner!!!!

Billederne er lidt mørke og det er svært at se den rigtige farve på stoffet,  men jeg vil tage nye billeder når bukserne engang (snart) havner her hos os. Der er altså et bittesmåt blåt mønster på. Og de ser faktisk ret retro ud...

Læg lige mærke til den snilde detalje på buksebenet, hvor hun har beholdt lukningen fra skjorteærmet....  !!

Mine forældre kommer jo herned efter fødslen, så det står stadig lidt hen i det uvisse hvornår vi ses, men det blir da snart!! Der er kun 4 uger tilbage og vi glæder os allesammen. Både til at lære den lille ny at kende, men ikke mindre til at se mine forældre igen. Det er ved at være længe siden.

Så gjorde hun det igen...

hende mormor.

Med en fluks håndevendig flikkede hun lige endnu et par bukser sammen til Valentin. Lavet af en skjorte indkøbt i Aldi for 20 kroner!!!!

Billederne er lidt mørke og det er svært at se den rigtige farve på stoffet,  men jeg vil tage nye billeder når bukserne engang (snart) havner her hos os. Der er altså et bittesmåt blåt mønster på. Og de ser faktisk ret retro ud...

Læg lige mærke til den snilde detalje på buksebenet, hvor hun har beholdt lukningen fra skjorteærmet....  !!

Mine forældre kommer jo herned efter fødslen, så det står stadig lidt hen i det uvisse hvornår vi ses, men det blir da snart!! Der er kun 4 uger tilbage og vi glæder os allesammen. Både til at lære den lille ny at kende, men ikke mindre til at se mine forældre igen. Det er ved at være længe siden.