Er ikke helt død... Endnu...

... Men der mangler ikke meget.

Undskyld at jeg ikke har skrevet de sidste måneder, men jeg har simpelthen ikke haft overskud til det.

Jeg skal kort skrive om alt hvad det er sket i mellemtiden, men det er nuet der tæller.
Vi er lige midt i det nu. Vores KÆMPE projekt. Ud- og Hjemvandring til Danmark. Om halvanden uge kommer flyttebilen og d. 9. Marts hopper jeg på toget i Basel, med 3 unger og en kæmpe kuffert.

Vi tager turen til Kolding alene, for manden min skal arbejde til slutningen af april.

Bare tanken om, at jeg hverken er helt færdig med at pakke endnu, at jeg har 3 snottede unger (som lige har nået at være nogenlunde raske i en uge - efter at vi alle 5 lå brak i 14 dage med svineinfluenza :0/ ) og at jeg skal klare den lange tur ALENE er nok til at gi mig myrekryb over hele kroppen.

For vores unger er ikke så meget af den Enid Blyton'ske art, som fornuftige, eventyrlystige men dog rolige børn. De er nærmere af den Astrid Lindgren'ske slags, sim fiser rundt og laver numre konstant.

Men det går nok. Med en håndfuld Valium og en rulle gaffatape kommer man alligevel langt! ;0)

Nej, spøg tilside.
Glæden - og spændingen - over det nye liv som venter os (og dén bærbare DVD player med tegnefilm) som jeg har med i kufferten kan vel nok holde styr på dem sålænge.

Vi blir hentet af bedsteforældrene i Kolding, og så går turen nordpå til Randers....

*Written in BlogPress for iPhone*

Er ikke helt død... Endnu...

... Men der mangler ikke meget.

Undskyld at jeg ikke har skrevet de sidste måneder, men jeg har simpelthen ikke haft overskud til det.

Jeg skal kort skrive om alt hvad det er sket i mellemtiden, men det er nuet der tæller.
Vi er lige midt i det nu. Vores KÆMPE projekt. Ud- og Hjemvandring til Danmark. Om halvanden uge kommer flyttebilen og d. 9. Marts hopper jeg på toget i Basel, med 3 unger og en kæmpe kuffert.

Vi tager turen til Kolding alene, for manden min skal arbejde til slutningen af april.

Bare tanken om, at jeg hverken er helt færdig med at pakke endnu, at jeg har 3 snottede unger (som lige har nået at være nogenlunde raske i en uge - efter at vi alle 5 lå brak i 14 dage med svineinfluenza :0/ ) og at jeg skal klare den lange tur ALENE er nok til at gi mig myrekryb over hele kroppen.

For vores unger er ikke så meget af den Enid Blyton'ske art, som fornuftige, eventyrlystige men dog rolige børn. De er nærmere af den Astrid Lindgren'ske slags, sim fiser rundt og laver numre konstant.

Men det går nok. Med en håndfuld Valium og en rulle gaffatape kommer man alligevel langt! ;0)

Nej, spøg tilside.
Glæden - og spændingen - over det nye liv som venter os (og dén bærbare DVD player med tegnefilm) som jeg har med i kufferten kan vel nok holde styr på dem sålænge.

Vi blir hentet af bedsteforældrene i Kolding, og så går turen nordpå til Randers....

*Written in BlogPress for iPhone*