Indimellem føles livet selv, som en kæmpe uoverskuelig udfordring som skal overståes for at kunne nyde netop det!
Sådan har jeg det i øjeblikket. Jeg er gået ned med stress! Så er det sagt! Jeg har altid troet at jeg var i stand til at klare alt - alene!
Men jeg har nu endeligt set i øjnene, at det ikke er muligt! At jeg har brug for hjælp og er nødt til at bede om hjælp og - lige så vigtigt - tage imod hjælp!
Vores unger har været så utroligt meget syge - hvilket har kostet mig min nattesøvn flere år i træk - jeg er begyndt på en meget krævende uddannelse. Så det måtte jo nærmest ske. Men jeg er jo så heldig, at studere et fag, som bl.a hjælper folk med netop dét, at komme sig ovenpå en stressdiagnose. Så jeg har hjælp lige ved hånden. Og en fantastisk studievejleder/underviser, som understøtter mig igennem denne udmarvende proces. Men jeg er på vej op igen. Langsomt!
torsdag den 26. januar 2012
Når livet tager pusten fra en...
Indimellem føles livet selv, som en kæmpe uoverskuelig udfordring som skal overståes for at kunne nyde netop det!
Sådan har jeg det i øjeblikket. Jeg er gået ned med stress! Så er det sagt! Jeg har altid troet at jeg var i stand til at klare alt - alene!
Men jeg har nu endeligt set i øjnene, at det ikke er muligt! At jeg har brug for hjælp og er nødt til at bede om hjælp og - lige så vigtigt - tage imod hjælp!
Vores unger har været så utroligt meget syge - hvilket har kostet mig min nattesøvn flere år i træk - jeg er begyndt på en meget krævende uddannelse. Så det måtte jo nærmest ske. Men jeg er jo så heldig, at studere et fag, som bl.a hjælper folk med netop dét, at komme sig ovenpå en stressdiagnose. Så jeg har hjælp lige ved hånden. Og en fantastisk studievejleder/underviser, som understøtter mig igennem denne udmarvende proces. Men jeg er på vej op igen. Langsomt!
Sådan har jeg det i øjeblikket. Jeg er gået ned med stress! Så er det sagt! Jeg har altid troet at jeg var i stand til at klare alt - alene!
Men jeg har nu endeligt set i øjnene, at det ikke er muligt! At jeg har brug for hjælp og er nødt til at bede om hjælp og - lige så vigtigt - tage imod hjælp!
Vores unger har været så utroligt meget syge - hvilket har kostet mig min nattesøvn flere år i træk - jeg er begyndt på en meget krævende uddannelse. Så det måtte jo nærmest ske. Men jeg er jo så heldig, at studere et fag, som bl.a hjælper folk med netop dét, at komme sig ovenpå en stressdiagnose. Så jeg har hjælp lige ved hånden. Og en fantastisk studievejleder/underviser, som understøtter mig igennem denne udmarvende proces. Men jeg er på vej op igen. Langsomt!
mandag den 16. januar 2012
Heldragt kuller
Er det mon en officiel diagnose?! Aner det ikke, men jeg har i hver fald fået det... Har klippet stof til endnu en Heldragt, denne gang med lange ben og ærmer!
Olivengrøn med rød/lilla striber på ribrouleau'erne! Synes simpelthen der skal noget mere spræl på denne gang!
Jeg elsker crazy farvemix og det må da vel siges at sortere under denne kategori! ;0)
Jeg synes osse at der mangler noget til at bryde den "store" ensfarvede flade på brystet og overvejer at sætte Stof2000's egern-applikation på! Men det skal jeg lige finde ud af!
Billeder følger senere!!
Olivengrøn med rød/lilla striber på ribrouleau'erne! Synes simpelthen der skal noget mere spræl på denne gang!
Jeg elsker crazy farvemix og det må da vel siges at sortere under denne kategori! ;0)
Jeg synes osse at der mangler noget til at bryde den "store" ensfarvede flade på brystet og overvejer at sætte Stof2000's egern-applikation på! Men det skal jeg lige finde ud af!
Billeder følger senere!!
Heldragt kuller
Er det mon en officiel diagnose?! Aner det ikke, men jeg har i hver fald fået det... Har klippet stof til endnu en Heldragt, denne gang med lange ben og ærmer!
Olivengrøn med rød/lilla striber på ribrouleau'erne! Synes simpelthen der skal noget mere spræl på denne gang!
Jeg elsker crazy farvemix og det må da vel siges at sortere under denne kategori! ;0)
Jeg synes osse at der mangler noget til at bryde den "store" ensfarvede flade på brystet og overvejer at sætte Stof2000's egern-applikation på! Men det skal jeg lige finde ud af!
Billeder følger senere!!
Olivengrøn med rød/lilla striber på ribrouleau'erne! Synes simpelthen der skal noget mere spræl på denne gang!
Jeg elsker crazy farvemix og det må da vel siges at sortere under denne kategori! ;0)
Jeg synes osse at der mangler noget til at bryde den "store" ensfarvede flade på brystet og overvejer at sætte Stof2000's egern-applikation på! Men det skal jeg lige finde ud af!
Billeder følger senere!!
søndag den 15. januar 2012
Det lykkedes!!
Og her er den så!
Ku måske godt tåle at se et strygejern på tæt hold, men pyt med det!!
Ku måske godt tåle at se et strygejern på tæt hold, men pyt med det!!
Det lykkedes!!
Og her er den så!
Ku måske godt tåle at se et strygejern på tæt hold, men pyt med det!!
Ku måske godt tåle at se et strygejern på tæt hold, men pyt med det!!
lørdag den 14. januar 2012
Endnu et nyt forsøg?!
Jeg har sagt det før - jeg ved det. Men der har altså bare været SÅ meget i mit liv i det sidste års tid, at jeg har været nødt til at sætte bloggen på sidstepladsen for mine prioriteter.
Jeg er startet på uddannelse, har haft studiejob ved siden af, har stadig 3 små børn, som er syge konstant, har reddet mig en stressdiagnose og prøver nu at kæmpe mig op igen, og meget, meget mere.
Men jeg har stadig prøvet på at være kreativ, så ofte jeg har kunnet få det til at passe ind i mit stramme tidsbudget. Der er blevet syet tøj til mine egne unger, gjort lidt i voksipose-betræk, lavet en lille smule på bestilling og ellers lavet en halv milliard planer for ALT det, som jeg bare gerne vil ha lavet... ENGANG!!!
Men pga stressen, er jeg nødt til at tage det stille og roligt, og som det kommer. Det er svært, når nu man er født med ild i rumpetten, men det er det min krop forlanger. Og nu har jeg jo ingen undskyldninger for "ikke at vide det"... Jeg studerer jo Psykomotorik, og vi "lever af" at læse kroppens tegn og 'ønsker', så jeg kan ikke ignorere det. Og jeg vil heller ikke.
Min overlocker strejker... Den er underlig. Nogle gange nægter den simpelthen at sy som den skal... og så lige pludselig, så gør den det den skal igen. Det er ret irriterende, for det er gerne når man har noget, som man altså gerne lige vil ha lavet færdigt, at den opgiver ævred! :0(
Jeg har en halv heldragt, som jeg gerne vil ha lavet til en hel heldragt. Men nu holder vi tvangspause, til maskinen synes den skal være færdig ;0)
Jeg håber at jeg nu kan skrive lidt mere regelmæssigt. Og jeg undskylder denne lange billedløse smøre, men jeg har altså ikke lige nogle billeder ved hånden...
Nu vil jeg se om maskinen har tænkt sig at makke ret. Vi ses. :0)
Jeg er startet på uddannelse, har haft studiejob ved siden af, har stadig 3 små børn, som er syge konstant, har reddet mig en stressdiagnose og prøver nu at kæmpe mig op igen, og meget, meget mere.
Men jeg har stadig prøvet på at være kreativ, så ofte jeg har kunnet få det til at passe ind i mit stramme tidsbudget. Der er blevet syet tøj til mine egne unger, gjort lidt i voksipose-betræk, lavet en lille smule på bestilling og ellers lavet en halv milliard planer for ALT det, som jeg bare gerne vil ha lavet... ENGANG!!!
Men pga stressen, er jeg nødt til at tage det stille og roligt, og som det kommer. Det er svært, når nu man er født med ild i rumpetten, men det er det min krop forlanger. Og nu har jeg jo ingen undskyldninger for "ikke at vide det"... Jeg studerer jo Psykomotorik, og vi "lever af" at læse kroppens tegn og 'ønsker', så jeg kan ikke ignorere det. Og jeg vil heller ikke.
Min overlocker strejker... Den er underlig. Nogle gange nægter den simpelthen at sy som den skal... og så lige pludselig, så gør den det den skal igen. Det er ret irriterende, for det er gerne når man har noget, som man altså gerne lige vil ha lavet færdigt, at den opgiver ævred! :0(
Jeg har en halv heldragt, som jeg gerne vil ha lavet til en hel heldragt. Men nu holder vi tvangspause, til maskinen synes den skal være færdig ;0)
Jeg håber at jeg nu kan skrive lidt mere regelmæssigt. Og jeg undskylder denne lange billedløse smøre, men jeg har altså ikke lige nogle billeder ved hånden...
Nu vil jeg se om maskinen har tænkt sig at makke ret. Vi ses. :0)
Endnu et nyt forsøg?!
Jeg har sagt det før - jeg ved det. Men der har altså bare været SÅ meget i mit liv i det sidste års tid, at jeg har været nødt til at sætte bloggen på sidstepladsen for mine prioriteter.
Jeg er startet på uddannelse, har haft studiejob ved siden af, har stadig 3 små børn, som er syge konstant, har reddet mig en stressdiagnose og prøver nu at kæmpe mig op igen, og meget, meget mere.
Men jeg har stadig prøvet på at være kreativ, så ofte jeg har kunnet få det til at passe ind i mit stramme tidsbudget. Der er blevet syet tøj til mine egne unger, gjort lidt i voksipose-betræk, lavet en lille smule på bestilling og ellers lavet en halv milliard planer for ALT det, som jeg bare gerne vil ha lavet... ENGANG!!!
Men pga stressen, er jeg nødt til at tage det stille og roligt, og som det kommer. Det er svært, når nu man er født med ild i rumpetten, men det er det min krop forlanger. Og nu har jeg jo ingen undskyldninger for "ikke at vide det"... Jeg studerer jo Psykomotorik, og vi "lever af" at læse kroppens tegn og 'ønsker', så jeg kan ikke ignorere det. Og jeg vil heller ikke.
Min overlocker strejker... Den er underlig. Nogle gange nægter den simpelthen at sy som den skal... og så lige pludselig, så gør den det den skal igen. Det er ret irriterende, for det er gerne når man har noget, som man altså gerne lige vil ha lavet færdigt, at den opgiver ævred! :0(
Jeg har en halv heldragt, som jeg gerne vil ha lavet til en hel heldragt. Men nu holder vi tvangspause, til maskinen synes den skal være færdig ;0)
Jeg håber at jeg nu kan skrive lidt mere regelmæssigt. Og jeg undskylder denne lange billedløse smøre, men jeg har altså ikke lige nogle billeder ved hånden...
Nu vil jeg se om maskinen har tænkt sig at makke ret. Vi ses. :0)
Jeg er startet på uddannelse, har haft studiejob ved siden af, har stadig 3 små børn, som er syge konstant, har reddet mig en stressdiagnose og prøver nu at kæmpe mig op igen, og meget, meget mere.
Men jeg har stadig prøvet på at være kreativ, så ofte jeg har kunnet få det til at passe ind i mit stramme tidsbudget. Der er blevet syet tøj til mine egne unger, gjort lidt i voksipose-betræk, lavet en lille smule på bestilling og ellers lavet en halv milliard planer for ALT det, som jeg bare gerne vil ha lavet... ENGANG!!!
Men pga stressen, er jeg nødt til at tage det stille og roligt, og som det kommer. Det er svært, når nu man er født med ild i rumpetten, men det er det min krop forlanger. Og nu har jeg jo ingen undskyldninger for "ikke at vide det"... Jeg studerer jo Psykomotorik, og vi "lever af" at læse kroppens tegn og 'ønsker', så jeg kan ikke ignorere det. Og jeg vil heller ikke.
Min overlocker strejker... Den er underlig. Nogle gange nægter den simpelthen at sy som den skal... og så lige pludselig, så gør den det den skal igen. Det er ret irriterende, for det er gerne når man har noget, som man altså gerne lige vil ha lavet færdigt, at den opgiver ævred! :0(
Jeg har en halv heldragt, som jeg gerne vil ha lavet til en hel heldragt. Men nu holder vi tvangspause, til maskinen synes den skal være færdig ;0)
Jeg håber at jeg nu kan skrive lidt mere regelmæssigt. Og jeg undskylder denne lange billedløse smøre, men jeg har altså ikke lige nogle billeder ved hånden...
Nu vil jeg se om maskinen har tænkt sig at makke ret. Vi ses. :0)
Abonner på:
Opslag (Atom)