Indimellem føles livet selv, som en kæmpe uoverskuelig udfordring som skal overståes for at kunne nyde netop det!
Sådan har jeg det i øjeblikket. Jeg er gået ned med stress! Så er det sagt! Jeg har altid troet at jeg var i stand til at klare alt - alene!
Men jeg har nu endeligt set i øjnene, at det ikke er muligt! At jeg har brug for hjælp og er nødt til at bede om hjælp og - lige så vigtigt - tage imod hjælp!
Vores unger har været så utroligt meget syge - hvilket har kostet mig min nattesøvn flere år i træk - jeg er begyndt på en meget krævende uddannelse. Så det måtte jo nærmest ske. Men jeg er jo så heldig, at studere et fag, som bl.a hjælper folk med netop dét, at komme sig ovenpå en stressdiagnose. Så jeg har hjælp lige ved hånden. Og en fantastisk studievejleder/underviser, som understøtter mig igennem denne udmarvende proces. Men jeg er på vej op igen. Langsomt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar