lørdag den 18. december 2010

Fatter bare ikke...

.... hvor tiden blir af.

Hvorfor er det lige det er, at det sidste indlæg jeg lavede var d. 4. december - for 14 dage siden!!!!! - og jeg bare ikke kan finde tiden...???
Hvor blir den af - tiden? Nogle mennesker kan prale af at kede sig... Det kender jeg ikke noget til. Jeg har overhovedet ikke TID til at kede mig. Aner ikke hvordan man gør det. Hvordan det er og hvordan man kommer til det. Nogle gange gad jeg godt have tid til at kede mig lidt. Selvom det måske lyder kedeligt i sig selv! ;0)

I skrivende stund har jeg et (endeligt) sovende spædbarn ved siden af mig på sofaen, en luftguitar-spillende-og-dansende toethalvtårig dreng iført pandelampe og nissehue - drønende rundt på stuegulvet (= resultatet af indtagningen af ALT for meget sukkerstads hos farmor og farfar idag + lur i bilen på vej hjem kl 18,00 - DUMT Bøv), en noget vims dansk/svensk gårdhund, som var alene hjemme alt for længe idag og derfor ska ha rettet op på dét forhold ved at mosle rundt på skødet af os....

Jeg elsker jul og alle julens glæder... men i år har jeg ikke fået lavet en meter. Jeg har glædet mig til julebag og julepynts-klippe-klister.... men nixen bixen. Ingen tid og ingen overskud.

Næste år... næste år skal vi hygge, smovse, klippe-klistre, pynte, leve og NYDE livet for fuld udblæsning. Men i år har vi bare ikke tid!

2 kommentarer:

  1. Du kan da sagtens flette et lille julehjerte eller en stjerne mens du er på toilettet. Det er jo smart med to fluer med et halvt smæk ;)

    SvarSlet
  2. Ej altså. 1000 tak for de pæne pæne ord på min blog. Det varmer helt vildt meget. Men TRE børn. Hold da op, det tager jeg hatten af for...... selvom ham den lille bettefis du har på billederne er ret god reklame for lidt yderligere multiplikation af generne(mine overvejer jeg derimod at udleje til Kina som reklame for deres etbarnspolitik:-))
    Jeg har fluks meldt mig som læser - hav en skøn jul

    Smil fra Line

    SvarSlet