torsdag den 23. september 2010

Så er startskuddet gået:


VI UDVANDRER FRA SCHWEIZ OG FLYTTER TIL DANMARK TIL SOMMER!!!!

Weeeee.... nu er det sagt og det gjorde dæleme godt, at få hul på bylden og gassen ud af ballonen. For vi har gået og tusket med det i næsten et år nu, og har ikke måttet lade ET ENESTE ORD slippe ud om det før nu. For det er jo ikke noget man laver sjov og ballade med - når man gør andre mennesker kede af det med sin beslutning. Ikke desto mindre er det dén beslutning vi har taget, og der er jo osse en masse mennesker, som er blevet meget glade og det er jo bare skønt!

Jeg kan næsten ikke vente på at komme til, at kunne ta et smut i "Stof og Stil" eller "Stof 2000" når jeg har lyst (og råd!!) til det. For ikke at nævne genbrugsforretninger, "Jysk" og "Ikea". Ikke fordi de ikke har filialer af de 2 sidstnævnte i Schweiz - for det har de (Lars Larsen nupper osse lige et par Schweizerfrank ;0)) - men man skal dæleme køre langt for at komme derhen!!! 
Det er noget med heldagsudflugter inkl. overvinding af diverse bjerge og jeg ska komme efter dig! Så er det sgu alligevel nemmere at ta et smut ned i Randers midtby efter stof. Eller køre en tur til Århus (eller hvor det helt nøjagtigt ligger henne) i Ikea.


Jeg glæder mig. Jeg har været ved at sprænges af al den indestængte glæde jeg har gået rundt med så længe. Det blir SÅ godt!! :0) 

Nu kan man begynde at tale om planer, ideer og udførsel af projektet. For dét er vel nærmest det det er. Et projekt. Et ret stort et af slagsen. Der er stadig millioner - milliarder - fantasillioner af løse ender. Men man må ta den een ad gangen og håbe vi får styr på det hele inden afgang! ;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar