fredag den 26. november 2010

En af den slags dage....

.... var det jeg havde igår. Alt - og jeg mener ALT - gik galt.
Ungerne teede sig umuligt, hunden bed øret af Sebastians yndlingstøjdyr (Giraffen Jaques). Valentin flåede mit strikketøj af pindene for at bruge dem som trommestikker (og jeg har jo altså nogle bestillinger som skal være færdige inden vinteren er omme!!! ;0)) og Emma tog den ene babyalarm med sig i bad så den ikke virkede mere.....

Behøver jeg sige mere?? Mine nerver var lettere (læs: MEGET) flossede i går aftes da jeg endeligt kunne lægge benene op og slappe af.



(Billedet er lånt her)

Faktisk kunne jeg ikke slappe af og var nødt til at drikke mig en dejlig varm Appelsinblomst-te til at dulme mine nerver med og se....

I morges så det hele meget bedre ud. Strikketøjet er blevet reddet og babyalarmen overlevede efter en nat på varmen. Jaques er godt nok stadig øreløs, med så passer han jo godt til mine unger. De ka sgu heller ikke høre!! *Fnis*

Jeg render rundt med den mindste på ryggen (i min skønne Mei Tai) - hvilket både han og jeg nyder godt af. Han får PLUStid med mor og jeg får lunet rygstykkerne på den skønneste måde man kan forestille sig. Herligt!

Netradioen er stillet ind på P4 Østjylland og så ka weekenden godt komme! :0)

HA DET DEJLIGT DERUDE!
Og pas på jer selv i sneen og det glatte føre!

2 kommentarer: