... morgenen.
En hel time i fred og ro med en kop te og det nye Burda... Herligt.
Man ka blive hel høj over noget så elementært som ro, når man har 2 vildbasser i huset. Det er yderst sjældent, at man oplever denne lyksalige stilhed, for der er ALTID eet eller andet som skal gøres, siges, hjælpes med, serveres, tørres op, skiftes, vaskes eller osse noget helt andet....
Valentin er lige nu igang med at øve sig. Han øver sig på alting. På at snakke, på at gå på potte, på at tage trappen UDEN at holde ved, på at klatre over og nedfra alt muligt og først og fremmest på at strabadsere mors nerver mest muligt på kortest tid... ;0)
I weekenden var han på et splitsekund klatret op på fars kæmpe kløveblok - ovenpå øksen som sad fast i blokken, og som selvfølgelig gav efter for de 12,5 kg - og tog så et hovedspring ned i al det kløvede træ SAMMEN MED ØKSEN...
Der skete intet - udover at jeg næsten var ved at kaste op bare ved synet. Det SÅ simpelthen frygteligt ud, men knægten grinede bare og mor skældte far ud - fordi han var for langsom til at gribe knægten i faldet (JA! Prøv lige at være urimelig - han sad 25 meter derfra) og fordi han havde sat øksen i træet (NÅ! Jeg kan ikke få øksen fri ellers, så godt sidder den fast i dét træ) og så osse bare FORDI!!!!!!
Jeg tror at der er mindst een - uover mig - der er glad for, at det snart er tid til fødsel... ;0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar