torsdag den 20. maj 2010

Host host host....

...er hvad jeg har lyttet til hele natten. Bettemand er blevet syg IGEN og er nærmest ved at hoste sine små lunger ud. Han har tydeligvis smerter og er rigtig skidtmads.

syg


Nu ligger han på sofaen og får sig en lur, mens storesøster har fået lov til at se Gilmore Girls i fjernsynet.

De skal godt nok helst ikke se for meget TV, men noget er man jo nødt til at finde på, for at aflede hendes opmærksomhed. Ellers lader hun ham nemlig ikke ligge og mors nerver trænger... Så må man ta dét med! Basta!!


Kl. 17.15 har vi fået en tid hos lægen. Så håber jeg han kan finde noget, som kan gøre det lidt lettere for den bette trold. For endnu en nat af den slags holder hverken han eller jeg ud.

Nu får jeg se, om jeg kan få tid til lidt krea i løbet af dagen. Ville jo egentlig ha lavet et par passende bukser til den lille ny´s hættetrøje. Men nu får vi se.

Mandens jeans skal først passes til, da de er blevet alt for store i benene. Så dét ka tidligst blive i aften.

Nu står den på Caffé Latte i mit yndlingskrus og så er det Pizzatime i det lille hjem... :0)



Vi "ses" måske senere..

Hej så længe!
Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar